roskildestift.dk: Fortjener at blive læst

”Da Salman Rushdie fik ballade for udgivelsen af De sataniske vers, var jeg på ferie i London og købte hans bog. Det var ikke uden vanskeligheder. For det første var den ikke stillet frem nogen steder, og da jeg spurgte efter den i en boghandel, fik jeg besked på, at den konkurrerende boghandler lå inde med nogle eksemplar, som han gemte under disken. Det lykkedes mig at hjemtage et eksemplar af Rushdies bog, men der er al mulig grund til at håbe, at der ikke bliver de samme problemer med at anskaffe Flemming Roses bog i Danmark... ” Læs mere
Comments

Journalisten.dk: YTR!

”Glem lige Muhammed-tegningerne et øjeblik, inden vi stivner i de fastlåste holdninger.
Ja, selvfølgelig er de omdrejningspunktet for Flemming Roses nye bog, "Tavshedens Tyranni". Selvfølgelig. Men alle journalister burde læse om ikke hele, så i hvert fald store, kødfulde uddrag af bogen, uanset hvad man måtte mene om manden og tegningerne. For Rose har gjort den danske journaliststand den tjeneste at give et begavet og begrundet bud på, hvad konsekvenserne risikerer at blive, hvis ytringsfriheden bliver begrænset - eller endnu værre, hvis selvcensuren råder i et samfund. Bogen er en intellektuel og praktisk udfordring, der hurtigt viser sig at være mere kompliceret at besvare end beregnet.” Læs mere
Comments

Frederik Stjernfelt i Weekendavisen

”...Bogen er også mærkværdig. Den er en genreblanding - interviews, essays, erindringer, argumenter, diskussioner af synspunkter og bøger. Det fungerer fint og giver spændstighed og variation med skiftende behandling af det centrale emne. Men den er også rodet komponeret - den har nærmest karakter af en cirklen om de famøse tegninger, hvor vi snart er helt tæt på de hektiske dage i september 2005 og februar 2006, snart i en stor spiral er tilbage ved reformationen, snart i Rusland, Indien, Spanien eller Kastrup.” Læs mere
Comments

Weekendavisen BLÆKSPRUTTEN: La vie en Rose


”Findes der nogen, der har skiftet mening i sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger? Hvis der gør, gemmer de sig godt. I anmeldelserne af Flemming Roses nye bog, Tavshedens tyranni, der udkom i går på femårsdagen, er der i hvert fald ingen, der ændrer mening.
Hverken af dem, der i sin tid støttede ham eller af dem, som ikke støttede ham.
Men noget er der sket. Synet på redaktøren selv har vist ændret sig. Alle anmelderne - også hans modstandere - kan lide, om ikke bogen så den mand, der træder ud gennem ordene. Og når man tænker på, hvor sindsoprivende denne debat har været, er det en meget urban, nærmest hjertelig tone, selv de kritiske anmeldelser skrives i. Der diskuteres principper, men tonen er på nippet til at være venskabelig. Med en bemærkelsesværdig undtagelse,” skriver Klaus Wivel. Læs mere
Comments