Saxo.com: Kundernes boganmeldelser af Tavshedens tyranni

Gennemsnitlig anmeldelse: starstarstarstarstar
starstarstarstarstar_fade
af Lars Holm A (18. oktober 2011)
Format: Bog, hæftet
"Stærkt udspil fra Rose. Den er sprængfarlig, og der er så afgjort stof til eftertanke. "
 
starstarstarstarstar
af John T (28. november 2011)
Format: Bog, hæftet
"Jeg havde denne bog med på ferie i sommer; camping i Italien. Og jeg havde først tænkt "hvordan kan han få så tyk en bog ud af så lidt", men jeg skulle blive klogere!! Det endte med, at jeg dårligt kom ud af campingvognen i 2-3 dage, og omslagets guldtryk endte udvisket på mine lår og min dyne. For man kommer godt omkring med Flemming Rose, og i sager, man ikke skulle have forventet. Faktisk er det nær ved, at selve Muhammed-sagen ender som en bagatel, omend uundgåelig. I grunden mener jeg, denne bog fortjener en plads blandt de store filosofier."
Læs mere
Comments

Udenrigs Nr.1: "Ytringsfrihed i globaliseringens orkan-øje"

”Flemming Roses værk er yderst velinformeret og tænksom. Det viser at han på beundringsværdig vis har formået at anvende sine fem år i stormens øje til at læse næsten al relevant litteratur om ytringsfrihed og tolerance”, - skriver Uffe Østergård.
Læs anmeldelsen her
Comments

FN-forbundet - Bøger ved Henrik Døcker: "Til ytringsfrihedens pris"

”Det er en meget betydningsfuld bog, journalist Flemming Rose her har leveret...
Han har benyttet den kæde af begivenheder, som han hvirvledes ind i, til meget grundige funderinger over hele ytringsfrihedens problematik i den moderne verden, hvor kommunikationsmidlerne så at sige ophæver naturlige afstande: Vi véd - vældig hurtigt, kan man tilføje - hvad der sker fx 5000 km væk, folk, der hverken kan læse eller skrive, kan reagere på slige fjerne tildragelser sådan, at der sker en forvrængning af proportioner, når man ikke tager kulturforskelle i betragtning...” Læs mere
Comments

Læsernes Bogpris 2011: "Tavshedens Tyranni" er nomineret

”Nu åbner Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende op for den store afstemning om, hvilken dansk udgivelse der skal vinde ’Læsernes Bogpris 2011’...”
Læs mere
Deltag i afstemning
Comments

Berlingske Tidende: Her er årets 10 bedste danske bøger

”Berlingskes litteraturredaktør har samlet årets bedste danske bøger.” Se Jens Andersens liste her.
Comments

Weekendavisens litteraturpris: "Tavshedens tyranni" er indstillet

I år bliver Weekendavisens litteraturpris uddelt for 31. gang. Læs mere
Comments

Arnold Busck Bogmagasinet: Tilfældigheden blev en sag for livet

”...I ”Tavshedens Tyranni” fortæller Flemming Rose på knap 500 sider om andet end Muhammed-tegningerne, ” skriver Jens Winter.
Læs anmeldelsen her eller hent BogMagasinet i butikken
Comments

roskildestift.dk: Fortjener at blive læst

”Da Salman Rushdie fik ballade for udgivelsen af De sataniske vers, var jeg på ferie i London og købte hans bog. Det var ikke uden vanskeligheder. For det første var den ikke stillet frem nogen steder, og da jeg spurgte efter den i en boghandel, fik jeg besked på, at den konkurrerende boghandler lå inde med nogle eksemplar, som han gemte under disken. Det lykkedes mig at hjemtage et eksemplar af Rushdies bog, men der er al mulig grund til at håbe, at der ikke bliver de samme problemer med at anskaffe Flemming Roses bog i Danmark... ” Læs mere
Comments

Journalisten.dk: YTR!

”Glem lige Muhammed-tegningerne et øjeblik, inden vi stivner i de fastlåste holdninger.
Ja, selvfølgelig er de omdrejningspunktet for Flemming Roses nye bog, "Tavshedens Tyranni". Selvfølgelig. Men alle journalister burde læse om ikke hele, så i hvert fald store, kødfulde uddrag af bogen, uanset hvad man måtte mene om manden og tegningerne. For Rose har gjort den danske journaliststand den tjeneste at give et begavet og begrundet bud på, hvad konsekvenserne risikerer at blive, hvis ytringsfriheden bliver begrænset - eller endnu værre, hvis selvcensuren råder i et samfund. Bogen er en intellektuel og praktisk udfordring, der hurtigt viser sig at være mere kompliceret at besvare end beregnet.” Læs mere
Comments

Frederik Stjernfelt i Weekendavisen

”...Bogen er også mærkværdig. Den er en genreblanding - interviews, essays, erindringer, argumenter, diskussioner af synspunkter og bøger. Det fungerer fint og giver spændstighed og variation med skiftende behandling af det centrale emne. Men den er også rodet komponeret - den har nærmest karakter af en cirklen om de famøse tegninger, hvor vi snart er helt tæt på de hektiske dage i september 2005 og februar 2006, snart i en stor spiral er tilbage ved reformationen, snart i Rusland, Indien, Spanien eller Kastrup.” Læs mere
Comments

Weekendavisen BLÆKSPRUTTEN: La vie en Rose


”Findes der nogen, der har skiftet mening i sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger? Hvis der gør, gemmer de sig godt. I anmeldelserne af Flemming Roses nye bog, Tavshedens tyranni, der udkom i går på femårsdagen, er der i hvert fald ingen, der ændrer mening.
Hverken af dem, der i sin tid støttede ham eller af dem, som ikke støttede ham.
Men noget er der sket. Synet på redaktøren selv har vist ændret sig. Alle anmelderne - også hans modstandere - kan lide, om ikke bogen så den mand, der træder ud gennem ordene. Og når man tænker på, hvor sindsoprivende denne debat har været, er det en meget urban, nærmest hjertelig tone, selv de kritiske anmeldelser skrives i. Der diskuteres principper, men tonen er på nippet til at være venskabelig. Med en bemærkelsesværdig undtagelse,” skriver Klaus Wivel. Læs mere
Comments

Berlingske: Derfor kan anmelderne lide bog med Muhammed-tegninger

”...Mange bemærker, at Roses bog først og fremmest er internationalt vinklet...”
Læs Mads Kastrups artikel
Comments

Nordjyske.dk: Tale er sølv

”Ikke desto mindre: Flemming Rose har skrevet en fremragende bog om ?mig og Muhammed?. Den er ekstremt velargumenterende. Der er researchet mere, end vi behøver. Bogen kunne med fordel have undværet et par hundrede sider, men spændende er den og velskrevet ? han er jo journalist. ” Læs mere
Comments

Helle Merete Brix i Tidsskriftet Sappho: Et pænt forsvar for friheden

”Flemming Rose kommer vidt omkring i sin nye bog, der former sig som et pænt forsvar for friheden. Pænheden opnås ved at springe bestemte kapitler af ytringsfrihedens nyeste historie over og konsekvent undlade at nævne visse debattører.” Læs mere
Comments

Tøger Seidenfaden i Politiken: Manden, der fik en sag for livet

”Flemming Rose har skrevet en stor og engageret bog om den Muhammedkrise, der er blevet hans livs sag.
Han har ikke selv valgt, at det skulle gå sådan. 30. september 2005, da tegningerne blev offentliggjort i Jyllands-Posten, havde han, som han selv skriver, »ingen anelse om, hvad der ventede i de kommende måneder og år«. Læs mere
Comments

DR: Flemming Roses bog får fine anmeldelser

”Det er ikke alle bøger, der får den ære, at Udenrigspolitisk Nævn holder et møde kun for at forberede sig på de internationale reaktioner, som bogen eventuelt kan afstedkomme.
Men nu er "Tavshedens Tyranni" også en særlig bog. Flemming Rose - manden som er blevet et hadeikon blandt verdens ekstreme islamister - reflekterer over Muhammedsagen og prøver at finde ud af, hvordan vi skal takle ytringsfrihed i en globaliseret verden, hvor alle synes at kræve hensyn af en eller anden slags.” Læs mere
Comments

Erik Bjerager i Kristeligt Dagblad: Nødvendig læsning i en trusselstid

Jyllands-Posten og i særdeleshed kulturredaktør Flemming Rose har sammen med tegner Kurt Westergaard været terrormål for ekstremister og er en af landets måske bedst bevogtede personer. Det er ikke noget, han taler eller skriver om, men det er en høj pris at betale for en mand, hvis liv i den grad kredser om frihed, som det fremgår af den mursten af en bog, som fra i dag kan købes i boghandlerne: "Tavshedens tyranni". Læs mere
Comments

Lasse Ellegaard i Information: Den skrivende stivstikker

”Flemming Rose har skrevet en redegørelse for sit liv med karikaturkrisen, der sine steder er bevægende, men han fortryder intet - og argumenterer for sin stædighed”
Læs mere
Comments

Claes Kastholm Hansen i Berlingske Tidende: Intet at fortryde

”I dag, på femårsdagen for Muhammed-tegningernes offentliggørelse, gør Jyllands-Postens nu verdenskendte kulturredaktør Flemming Rose status og forklarer og begrunder de tegninger, der blev påskud for brand og vold i visse muslimske lande og gjorde hans egen avis til terrormål for fanatikere, i en bog af angelsaksisk tykkelse, hvor han også kunne have hængt en og anden opportunist ud, men det gør han ikke.” Læs mere
Comments

Leif Davidsen i JP: Et stærkt studie i frygtens tyranni

”Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har skrevet en intellektuelt spændende, fascinerende og sine steder gribende bog. Dens store styrke er, at den ser hele Muhammed-sagen i et globalt og ikke i et dansk perspektiv.” Læs mere
Comments